Yoga - Styrke, smidighed, indre stilhed
​
I min undervisning vil du opleve en rolig, næsten meditativ yoga, der virker meget dybt ind i kroppen. Du skal ikke præstere noget, men blot med min vejledning, lade kroppen og åndedrættet følge med. Du vil mærke, hvordan kroppen gradvis åbner sig, gamle spændinger slippes og der opstår en grundlæggende følelse af frihed og veltilpashed i kroppen.
Det afspejler sig også i sindet, som på samme vis giver slip og falder til ro. Det giver dig mere overskud og energi i hverdagen.
På stedet vil du møde helt nye i yoga og andre der har dyrket yoga i mange år. Du behøver ikke være smidig for at kunne lave øvelserne - eller i det hele taget være på en bestemt måde. Du kommer som den du er, og arbejder med yogaen derfra. Der er plads til individuelle hensyn og personlig vejledning.
Hvis du er i tvivl om hvilket hold du skal vælge, eller om yoga er noget for dig, kan vi aftale en prøvetime.
Jeg har gennemgået en 2 1/2 årig uddannelse i yoga og meditation ved Pia Due og har desuden gennem flere år modtaget undervisning af den indiske yogi Sri Rajagopalan, som har inspireret mig meget. Jeg har undervist siden 2001.
Jeg glæder mig til at møde dig til styrkende og belivende yoga!